Velkommen til IPC Alumni – eller på dansk: Den Internationale Højskoles Elevforening. Som højskolens officielle elevorganisation er vores hovedformål at hjælpe tidligere elever med at knytte bånd med hinanden, på tværs af semester-, alder- og landegrænser, samt at hjælpe med at informere om nuværende projekter på højskolen, der kunne have interesse for tidligere elever.

Blandt vores nuværende projekter kan nævnes:

– Den årlige Reunion Weekend, der finder sted 3. weekend i september. Her er der mulighed for at gense gamle IPC elever, lære nye ansigter at kende, danse til langt ud på natten, og deltage i den årlige generalforsamling.

Summer Camp, hvor gamle elever kan mødes og genopleve livet på IPC.

– Vores Couchsurfing-gruppe, hvor man kan søge (og tilbyde) overnatning hos andre IPC elever rundt omkring i verden.

– Et elektronisk nyhedsbrev, med 3-4 årlige nyhedsbreve planlagt.

– The IPC Volunteer Network, som giver mulighed for at tage ud i verden og arbejde som frivillig hos de mange IPC elever, der har kontakter til (eller ligefrem selv arbejder hos) lokale NGO’er.

– En omrejsende ‘IPC mindebog’; Den Store IPC Opskriftsbog; IPC merchandise, mm.